Skolebestyrelsens sammentræden & forretningsorden
Konstituerende møde:
Bestyrelsen indkaldes til konstituerende møde af skolelederen. Bestyrelsen indkaldes til konstituerende møde inden august, så den er klar til at trække i arbejdstøjet fra 1. august, hvis der skulle komme vigtige sager at forholde sig til. Ved det konstituerende møde er den person, der har siddet længst i skolebestyrelsen mødeleder. Der vælges en formand og en næstformand mellem de forældrevalgte medlemmer. Normalt er valget af formand ikke tidsbegrænset, men bestyrelsen kan vælge at have nyvalg hvert år eller hvert andet.
Forretningsordenen er skolebestyrelsens arbejdsgrundlag. Formålet hermed er at præcisere, hvilke opgaver og ansvar, der påhviler skolebestyrelsen og de enkelte bestyrelsesmedlemmer.
Indhold:
1) Skolebestyrelsens sammensætning
2) Skolebestyrelsens opgaver og kompetencer
3) Skolebestyrelsesmedlemmernes opgaver og kompetencer
a) Formanden
b) Næstformanden
c) Sekretæren (skoleleder eller skoleafdelingsleder)
4) Udsendelse af dagsorden og indhold
5) Afholdelse af skolebestyrelsesmøder
6) Udvalg nedsat af skolebestyrelsen
7) Udvalgsformandens opgaver og kompetencer
8) Valg til Skolebestyrelsen
9) Udtræden af skolebestyrelsen
10) Gyldighed
1: Skolebestyrelsens sammensætning 2023-2024:
Formand: Troels Lam Mathiassen
Næstformand: Lone Bilgaard
Forældrerepræsentant: Jonny Krogh
Forældrerepræsentant: Rie Weinkouff
Forældrerepræsentant: Stine Dedenroth
Personalerepræsentant: Tina Mørch (AMR)
Personalerepræsentant: Rene Borup Dehn (TR)
Elevrepræsentanter: Hans Krogh Dedenroth 7.kl. (formand), Karen Mellergaard Jakobsen 9.kl. (næstformand)
Medlemmer uden stemmeret:
Skoleleder (sekretær): Mads Vejen
Afdelingsleder (sekretær): Mai Birk Nielsen
Suppleanter (forældre): Mette Kjølby Severinsen
Nicoline Hansen
2: Skolebestyrelsens opgaver og kompetencer:
Tavshedspligt:
Skolebestyrelsesmøderne holdes for lukkede døre. Det enkelte medlem af bestyrelsen må ikke referere, hvad andre medlemmer har sagt på mødet eller viderebringe oplysninger, som har med personlige forhold at gøre i forhold til enkelte børn, forældre eller ansatte.
Elevrepræsentanterne deltager ikke i behandling af personsager. Sådanne er på en lukket del af mødet.
Opgaver og kompetencer:
Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter og fører i øvrigt tilsyn med skolens virksomhed.
Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed – herunder om: (jf. paragraf 44 i bekendtgørelse af lov om folkeskolen)
- undervisningens organisering – elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin
- samarbejdet mellem skole og hjem
- underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen
- arbejdets fordeling mellem lærerne
- fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold, udsendelse i praktik m.v.
- skolefritidsordningens virksomhed
3: Medlemmernes opgaver og kompetencer
a) Formanden
- udformer og udsender sammen med skolelederen dagsorden for skolebestyrelsesmøder.
- leder skolebestyrelsesmøderne
- afholder ekstraordinært skolebestyrelsesmøde, hvis et flertal af skolebestyrelsen ønsker det
- er ansvarlig for, at forældrene bliver orienteret via udsendelse af forældrebreve
- sørger for, at næstformanden er informeret om væsentlige ting, der er nødvendige for at næstformanden kan virke som stedfortræder for formanden
b) Næstformanden
- skal holde sig informeret om væsentlige ting, der er nødvendige for at kunne virke som stedfortræder for formanden
- deltager om muligt i at udforme dagsorden.
c) Skolelederen
- har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen
- skal sørge at vedtagne principper omsættes til praksis
d) Sekretæren (Skoleafdelingsleder)
- lægger dagsorden tilgængeligt på skolens hjemmeside
- tager referat under møderne
- Referatet oplæses og godkendes efter hvert punkt på mødet. Derved er referat gyldigt til offentliggørelse på skolens hjemmeside umiddelbart efter møde.
- lægger referatet tilgængeligt på skolens hjemmeside
4: Udsendelse af dagsorden og indhold
- Skolelederen og formanden sørger for, at skolebestyrelsen bliver indkaldt til skolebestyrelsesmøde ved udsendelse af dagsorden senest 4 hverdage før mødet.
- Faste punkter på dagsorden: Økonomi, opgaver jf. årshjul, orientering v/ formand og skoleleder og nyt fra elevrådet.
5: Afholdelse af skolebestyrelsesmøder
- Skolebestyrelsens møder afholdes som lukkede møder. Hvis specielle emner ønskes behandlet, kan der dog hentes ekspertise udefra.
- Der tilstræbes afholdt mindst 8 årlige skolebestyrelsesmøder á ca. 2 timer.
- Der tages referat ved møderne
- Mindst 3 af de forældrevalgte skal være tilstede for at mødet er beslutningsdygtigt. Hvis fremmødet er mindre, aflyses mødet.
- Der skal afholdes skriftlig afstemning, hvis mindst 3 stemmeberettigede medlemmer ønsker det
- Afstemninger foregår ved simple flertalsbeslutninger
- Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
- Ved stemmelighed er formandens, eller i dennes fravær næstformandens stemme udslagsgivende.
- Ethvert stemmeberettiget medlem har ret til at få sin mening ført til referat, selv om den er imod flertalsbeslutningen.
- Alle er forpligtet til at efterleve flertallets beslutning.
- Afbud til skolebestyrelsesmøder meddeles til skolelederen eller formanden.
- Ved længerevarende fravær af en forældrerepræsentant, hvilket vil sige et kendt fravær på 3 måneder eller mere, indkalder formanden en suppleant. Formanden indkalder desuden en suppleant, hvis det skønnes nødvendigt for, at bestyrelsen kan være beslutningsdygtig på et givet møde. I disse tilfælde har suppleanten stemmeret.
- Suppleanterne opfordres desuden til at deltage i møderne, dog uden stemmeret.
- Medarbejderrepræsentanter sender egne suppleanter til møderne efter behov.
- Eleverne opfordres til at sende to repræsentanter fra elevrådet til møderne, hvor de fremmødte har stemmeret.
6: Udvalg nedsat af skolebestyrelsen
- Der nedsættes de udvalg, der skønnes nødvendige af skolebestyrelsen.
- Et udvalg kan kun nedlægges efter godkendelse af skolebestyrelsen.
- Et nedsat udvalg vælger selv sin formand.
7: Udvalgsformandens opgaver og ansvar
- indkalder udvalget til møde
- er ansvarlig over for skolebestyrelsen med hensyn til tilbagemelding af udvalgsarbejdet.
Skolebestyrelsens formelle kompetencer
Føre tilsyn med alle dele af skolens virksomhed, dog undtagen personale- og elevsager
Fastsætte principper for samme
Godkende:
Skolens budget
Undervisningsmidler
KulturcenteraktiviteterFastsætte skolens ordensregler og værdiregelsæt
Afgive udtalelse om ansættelse af ledere og lærere
Udarbejde forslag til skolens læseplaner
Afgive indstilling til kommunalbestyrelsen om forsøgs- og udviklingsarbejder, der overskrider de mål og rammer, der er fastlagt af kommunalbestyrelsen
Beslutte, om der skal oprettes madordning på skolen, herunder i skolefritidsordningen, hvis kommunalbestyrelsen har besluttet, at det er en mulighed i kommunen
Kan afgive udtalelse og stille forslag til skolens leder og kommunalbestyrelsen om alt vedr. egen skole
Skal udtale sig til alle spørgsmål som kommunalbestyrelsen forelægger, herunder alle spørgsmål vedr. skolestrukturændringer, dvs. ændringer af skolens omfang (klassetrin, specialundervisning, undervisning i fritiden, skolefritidsordningen)
Skoleledelsen
Skolens ledelse tilrettelægger arbejdet på skolen i henhold til lovgivningen og den kommunale mål- og rammesætning med respekt for principper, vedtaget i skolebestyrelsen. Det betyder bl.a. at fag og opgavefordelingen, sammensætningen af lærerholdet omkring den enkelte klasse eller afdeling, alene er ledelsens ansvar. Det samme gælder ansvaret for kvaliteten i undervisningen. Endelig er det skolens ledelse, der træffer alle beslutninger vedr. særforanstaltninger for elever, dvs. iværksættelse af specialpædagogiske tiltag i forhold til den enkelte elev, grupper af elever eller hele klasser, disciplinære tiltag m.v. Med andre ord ligger ansvaret for personspørgsmål hos ledelsen uden hjemmel til sagsbehandling i såvel kommunal- som skolebestyrelsen.
Klagehåndtering
Skolebestyrelsen fører tilsyn, men er ikke sagsbehandlende – og slet ikke i forhold til relationer mellem elever og lærere og skoleledelse. Det er derfor vigtigt ved alle den slags henvendelser at henvise til direkte kontakt til skolen, enten til læreren eller til skolens ledelse. Man kan som bestyrelsesmedlem, der bliver kontaktet af forældre spørge skoleledelsen, hvordan man generelt agerer i sager af forskellig karakter.
Principper
Hvad er et princip?
Ved et princip forstår man en ”grundsætning for tænken eller handlen, som en person eller et samfund bevidst følger…. en ledende tanke eller en grundsætning ved en behandling af noget”.
Skolebestyrelsens område er organiseringen. Tilrettelæggelsen er de ansattes/de professionelles ansvar.
Et princip
Ved et princip forstås en grundsætning, som skolens ansatte bevidst følger.
Et princip udtrykker grundlæggende holdninger, værdier og kvaliteter.
Et princip er retningsgivende for en central del af skolens virksomhed.
Et princip definerer kvaliteten inden for et afgrænset arbejdsområde, angiver en ønsket adfærd og er derfor med til at afgrænse, hvordan der bør handles og ikke handles i givne situationer.
Et princip bør formuleres, så det er rummeligt og giver plads til ledelse. Det vil sige, at formuleringen er så rummelig, at der er plads til fortolkninger og valgmuligheder på handleplanet.
Skolens principper angiver tilsammen de kvalitative grundholdninger, dvs. de værdier, som skolens virksomhed skal bygge på, og den kurs, som skolen skal følge.
Det politiske og det administrative niveau
Det politiske niveau
Undervisningsministeriet
Børne- og undervisningsudvalget
Skolebestyrelsen
Det administrative niveau
Kommunaldirektøren
Direktøren
Skolechefen
Skoleledelsen
Medarbejderne
Skolebestyrelsens opgave
Organiseringen af undervisningen
Skolebestyrelsen har tre indfaldsvinkler til arbejdet med organiseringen af undervisningen:
Udarbejdelse af principper
Godkendelse af budgettet, herunder anvendelsen af lærertimer
Tilsynsforpligtelsen
Principperne vedr. elevernes undervisningstid kan omfatte følgende deloverskrifter, bl.a. afhængigt af delegeringsgrad fra kommunalbestyrelsen:
Elevernes årlige undervisningstimetal på de forskellige klassetrin, herunder evt. fordelingen på fagfaggrupper
Periodelæsning i visse fag med lavt årligt timetal, eksempelvis natur&tekniknologi, biologi og geografi
Lektionslængder og eventuelle hermed forbundne ringetider
Skoledagens længde
Ekskursioner, lejrskoler og skolerejser
Rammer for vikardækning m.v.