Torslev Skole
Torslev Skole er en folkeskole i Østervrå, som har et stort opland der bl.a. dækker Søholt, Skæve, Thorshøj og Try.
Fra Nordjyske (avis) d. 15. maj 2023: "Østervrå er en by i udvikling. Der er nye udstykninger af grunde, der er en del lejeboliger, der er masser af villakvarterer både nyere og ældre. En by der rummer mange muligheder, for en såkaldt ”landsby”. Vi har vores egen svømmehal med bibliotek, sportshal, motionscenter og et kulturcenter, hvor der ofte er masser af aktivitet fra det meget aktive foreningsliv. Vi har en fuld integreret daginstitution med special dagtilbud og en fuldt integreret folkeskole op til 9. klassetrin. Vi har et forretningsliv i byen, som trods byens størrelse harmonerer flot. Det er en by, der har næsten alt, både kendisser og lokalpolitikere - bare ikke en byfest…".
Skolen ønsker at samarbejde med byens aktører, erhvervsliv da vi tror på at lokal ånd og fællesskab kan flytte bjerge!
Info om skolen:
Torslev skole er en skole med klassetrinene 0.-9.kl. I skoleåret 2023-2024 har skolen 270 elever fordelt på tolv klasser.
Skolen er inddelt i 2 faser:
Fase 1: 0.-4.kl.
Fase 2: 5.-9.kl.
Skolen har pr. 1. august 2023 flg. personale: 16 lærere, 2 børnehaveklasseledere og 1 pædagog. På kontoret findes 1 skoleleder, 1 skoleafdelingsleder og 1 skolesekretær.
Skolen er placeret i naturskønne omgivelser i udkanten af Østervrå, og vi har i byen adgang til både idrætshal og svømmehal.